På Ilisimarfik/Grønlands Universitet udstiller Miki Jacobsen
en række tuschtegninger under fællesbetegnelsen "Bearbook"
Denne udstilling er velplaceret her på et højtideligt universitet og midt i en hypermoderne bykultur, hvor mænd opstylter deres slikkede maskulinitet med drabelige bjørnekløer om halsen, selvom de ikke har snuset til så meget som en enkelt lille bjørnefjært nogensinde.
Miki Jacobsen bidrager til dette miljø en befriende humor med sine store tuschtegninger af mytologisk mobiltjekkede isbjørne:
 |
|
Miki Jacobsen: Ajulaanngilaq / Alt under fuld kontrol Tuschtegning 2013 |
- Med en ordentlig bjørn på, står bamsefar i baren og forklarer ihærdigt bamsemor at han desværre, desværre, igen er blevet forsinket. Øhmm, noget kom i vejen… men alt er under fuld kontrol! Bjørnetenderen pudser diskret sine glas bag baren. Han har lagt sine lodne ører til den brummen tusinde gange før.
- Med øjnene dybt nede i mobilen optjekker isbjørnen ved iskanten sin status, mens sælen i vandet en meter derfra ser forbavset ud. Alt er ikke som i gamle dage. Omfatter dyrerettigheder adgang til internet?
Tegningerne viser bjørne på glatis, på glideren, på skideren, indsyltet i civilisationens sorger og glæder, akkurat som alle vi andre dyr. Alle er vi hybridformer med labberne placeret både solidt og sporadisk i mange lejre. Vores daglige spor i sneen ligner bargæstens hjemgang, ganske vist med en retningsbestemt kurs, men med voldsom slinger i valsen.
I den anden ende af bjørneskalaen viser mere traditionel opfattelse samhørighed mellem dyr og menneske, hvor former skifter mellem dyreskikkelse og menneske.
Den kunstneriske form er originaltegningens sort/grå tusch malet med pensel på det hvide papir. En traditionel form, der via sit motivvalg lægger sig midt mellem tegneseriens uhøjtidelige udtryk parret med de gamle orientalske traditioner for tusch på papir. Det sidste forstærket af et rødtprintet bjørnebomærke ved signaturen.
 |
| Miki Jacobsen: Ilusilersugaq Skulptur 2013 |
Miki Jacobsen udstiller også en enkelt skulptur, en forkortet bjørnekrop, der også har samme hybride vekselvirkning som tegningerne, fra front er det et isbjørnehoved, bagfra en figur, der giver mindelser om en mand iklædt bjørneskind. Udførslen har tydeligvis et andet kunstnerisk afsæt end tuschtegningerne og låner formsprog fra dorsetkulturens overdrev.
Det er ikke nemt at efterligne fortidens uforlignelige mestre, der med et uovertruffen indlevelse formede deres naturiagttagelser i træ, tand og ben, men Miki Jacobsens bjørneskulptur, selvom den er henslængt lettere utislået på et bord og selvom den afslører de simple materialevalg gips, hønsenet og sejlgarnsstumper, så formidler den et særegent nærvær. Det er en stor kvalitet.
Denne udstilling fortjener er større publikum end universitetsfolket samt de tilfældigt besøgende i bygningen og endnu er der tid. Miki Jacobsens udstilling, lige udenfor biblioteket på 1. sal, er åben indtil d. 8. november og kan ses i universitetets åbningstid på hverdage og når der ellers er offentlige arrangementer i bygningen.
--------------------------------------------------------------------------------
Ole Wich er gæstestuderende på Ilisimatusarfik - Kultur- og Samfundshistorie, billedkunstner på Færøerne og formand for det færøske billedkunstforbund "Føroysk Myndlistafólk"
