En skotsk færøbeskrivelse med kommentarer: Om færøsk monopol- og frihandel

H.C. LYNGBYE ÅRET 2017: Historiske kilder om lokale færøske forhold i 1800-tallets begyndelse fordeler sig på nogle få kildegrupper, for eksempel administrationernes arkivalier, breve og nogle få færøbeskrivelser. Der var endnu ikke en litterær og visuel kultur på Færøerne, der kunne beskrive samtiden. Færøske aviser og tidsskrifter eksisterede ikke. Rejsebeskrivelser udformet af besøgende udefra, bliver derfor vigtige kilder. 
Mange af de færøbeskrivelser, der blev skrevet i 1800-tallet, udspringer af rejsende med naturvidenskabelige interesser og med formålene at indsamle materiale i færøsk natur. Selvom de rejsende kommer med disse snævre målrettede interesser, så indsamler og publicerer de ofte informationer om mange andre færøske forhold. 

H.C. Lyngbye og G.S. MacKenzie, to rejsende til Færøerne 

Botanikeren og tangspecialisten H.C. Lyngbye er en naturvidenskabelig rejsende med et fokus på botanik, men med baggrund i sine vidtrækkende iagttagelser publicerede han siden tekster om føroysk sprog, kvad og viser, grindehval og grindefangst, antikvariske forhold, samt naturligvis også om Færøernes flora i vand og på land. Han interesserede sig også for økonomiske forhold og hvordan samfundsøkonomien kunne udvikles, som mange andre naturvidenskabsmænd i Oplysningstidens slipstrøm.

I 1815, to år før Lyngbyes rejse, foretog den skotske adelsmand og mineralog G.S. MacKenzie (1780–1848) en rejse til Færøerne for at studere geologien og ikke mindst at indsamle færøske mineraler. Stensamlinger var på den tid et af de store statusmarkører hos overklassen i Europa. Konger, fyrster og adelsmænd havde ofte store velordnede mineralogiske samlinger, som de med stolthed kunne vise deres besøgende. Rejser efter mineraler var derfor almindelige. 
Da MacKenzie vendte hjem holdt han et foredrag i Edinburgh Royal Society om hans geologiske observationer: »An Account of some Geological Facts observed in the Faroe Islands.« 

MacKenzie publicerede dette foredrag i et særskrift allerede i 1815. Ved et tilfælde kom MacKenzies tekst H.C. Lyngbye i hænde under hans ophold på Færøerne og han skrev den af: 
»Under mit Ophold paa Færøerne i Sommeren 1817, saae jeg et Exemplar af det særskilte Aftryk hos Major Petersen, der var … paa Mineralogiens vegne reiste i Sommeren 1817 over England, Skotland og Færøe til Island. Bemeldte Major Petersen, ... havde besøgt Sir Mackenzie paa hans Landgods i Skotland, og da af ham erholdt til Foræring dette lidet Skrift, som jeg dengang til min egen Efterretning oversatte…«

Sir G.S. Mackenzie. Malet af H. Raeburn.

J.G. Forchhammer, professor i geologi. Litografi af Em. Bærentzen & Co ca. 1850.

MacKenzie i H.C. Lyngbyes og J.G. Forchhammers perspektiv

Ovenstående citat er del af Lyngbyes indledning til MacKenzie-oversættelsen, som han fik udgivet fem år senere i Jonas Collins tidskrift ”For Historie og Statistik især Fædrelandets”. 

I 1821 havde også geologen Johan Georg Forchhammer (1794-1865), som blev den første professor i geologi i Danmark, været rejsende på Færøerne. Så det var nærliggende at perspektivere og udvide MacKenzies tekst med de to danske færørejsende under titlen: »Kort efterretning om Færøerne af George S. Mackenzie. Hr. Pastor Lyngbyes Anmærkninger - Hr. Dr. Forchhammers Anmærkninger«. 

De tre tekster skaber et tidsbillede på den viden, der da fandtes om færøske forhold i Danmark ud fra de forskellige synsvinkler og forudsætninger, som disse tre lærde havde da.

Færøsk monopolhandel eller færøsk frihandel?

MacKenzies oprindelige tekst er tilgængelig i dag, så Lyngbyes oversættelse er ikke nødvendig. I det følgende er de tre rejsendes tekster om den færøske økonomi kort efter Englandskrigen. Spørgsmålet er om færøsk økonomi kunne være fri og selvbærende fremover? 

Mackenzie: 
»The peace concluded with Denmark in January 1814, and the recent arrangements with Norway and Sweden, will save the inhabitents from the risk of famine; but unless the Danish govenment becomes a little more liberal, and a little more enlightened, in regard to the management of their distant possessions, the people must continue in a state of miserable dependance, and without the means of improving the little soil capable of cultivation.« 

Lyngbyes kommentarer til ovenstående tekst: 
»Den danske Regering sørger landsfaderligt for alle sine Undersaatter, og ligesaa for sine Færøboere; den maa og nødvendigen være vel underrettet om Indvaanernes sande Tilstand, da nøjagtige Indberetninger derom aarligen nedsendes. Den færøeske Handel drives nu for kongelig Regning, og Indvaanerne blive forsynede med det fornødne Korn (Byg) fra Danmark; det bliver solgt til en bestemt moderat Priis, ja endog undertiden til en lavere Priis, som det er indkjøbt for; ligesaa modtager den færøske Handel alle de færøske Udførsels-Artikler til en af Direktionen for denne Handel fastsat Taxt. Vel kan det ikke nægtes, at adskillige af Indvaanerne jo ønske, at maatte erholde fri Handel, for efter eget Valg at sælge og forhandle deres egne Varer; men det bliver dog altid uvist, om de vilde til enhver Tid være bedre tjent hermed, og altid være visse paa at faae det fornødne Korn og andre Fornødenheder til bestemt Tid tilførte.«

Forchhammers kommentarer til ovenstående tekster: 
»Spørgsmaalet om den færøske Handel, om det var bedre, at lade den blive indskrænket og alene dreven ved Regeringen, som den nu er, er meget vanskeligere end at det kunde paa den Maade afgjøres som Forfatteren Sir MacKenzie troer, og den Frygt, som mange, især af den fattige Deel af Indvaanerne, have for en fri Handel, fortjener ikke at overses. 
Skulde ved en fri Handel på Færøerne engang kunde indtræffe det samme forhold imellem Rige og Fattige, som der nu finder Sted paa Shetland og Ørkneyøerne, da vilde Beboerne være langt bedre tjent med Monopol-Handel, om ogsaa den dreves paa en langt mindre miild Maade af Regjeringen. Paa disse skotske Øer er den Fattige i den værste Tilstand af Afhængighed af den rige Landejendomsbesidder. Han fisker ikke for sig selv, men for sin Herre, derimod er han nødt til at kjøbe alle Fornødenheder af Herren, eller hvad der hyppig er Tilfældet, og endnu er meget værre, af en Forpagter af Renterne (taxman). 
Den Fattige vilde være lykkelig om han var Vorned (glebæ adscriptus); thi hans største Ulykke bestaar deri, at han ikkun kan leie sin lille Jordplet og Huus for et Aaar af gangen, at han derfor neppe har meer Ejendom end en Vorned, men mangler den Beskyttelse, som de Vornede nyde af deres Herre. 
Jeg anfører det her for at vise, at Baronet Mackenzie som Skotlænder aldeles ikke har nogen Ret at klage over Færøboernes Tilstand.

Jeg troer alligevel, at Øerne nu er i en saadan Tilstand, at en fri Handel vilde være dem gavnlig; naar den ikke indførtes paa een Gang, men naar man først kunde vænne Indvaanerne til en Tilstand, som egentlig nu er aldeles fremmed for dem.

Den Omhyggelighed, hvormed Regjeringen nu sørger for at forsyne disse Øer med Livets Fornødenheder, undertiden, som man kan vente, selv med Opofrelser, hvis første Øjemed ved en saadan Entreprise vilde være Fordelen. 
Men om denne store Omhyggelighed ikke skulde være skadelig? Naar man med Bestemthed kan stole paa andre, saa taber man den Tillid til egne Kræfter, som er saa høist nødvendig, saa opvækkes ikke den Iver til at gaae frem. 

Jeg vil anføre et Exempel, hvor Principperne for den færøske Handel synes at være skadelige.… Under Krigen, da Kornet fra Danmark var dyrt, og undertiden manglede aldeles, har Agerdyrkningen tiltaget betydeligt paa Færøerne, og Forøgelsen af den cultiverede Jord er ogsaa efter Krigen vedbleven, men Priserne vare ogsaa i Førstningen efter Krigen Høie.«

Tre perspektiver

Med sin baggrund i en mere liberalistisk engelsk kultur, erfaringerne fra det færøske samfund lige efter krigens afslutning, hvor der havde været stærk varemangel, og med sin ophøjede overklassebaggrund bedømmer Mackenzie forholdene. 
Lyngbye er naturligt nok i lyset af Danmarks katastrofale fredsslutning i 1814 forholdvis patriotrisk og tvivler i øvrigt på færøsk frihandel. 
Forchhammer langer ud efter MacKenzie og påpeger de forfærdelige forhold på Shetland og Orkney, hvor befolkningerne lever på de skotske herremænds nåde. Han beskriver også skizmaet mellem for lidt hjælp og for meget hjælp til det færøske samfund. 
Så vidt færøsk økonomi ifølge de tre lærde rejsende, MacKenzie, Lyngbye og Forchhammer…

De evige færøske temaer

Det er interessant at se, at selv i dag lever disse temaer omkring færøsk økonomi i bedste velgående. I nutidens medier debatteres der jævnligt om forskellen mellem det ultraliberalistiske og det socialdemokratiske synspunkt med debat om omsorgen for de ubemidlede eller om frihed for handelsmænd - mellem monopolhandelens (blokstøttens) begrænsning af privat initiativ - om mulighederne for bedre udnyttelse af landets ressourcer. 
Hele partiprogrammer er bygget op omkring disse modstridende synspunkter og debatten bølger frem og tilbage op igennem de mange årtier helt fra 1822. Der er ikke så meget nyt under solen i færøsk politik. 

Lyngbye i bredden og i detaljen

H.C. Lyngbyes udgivelse af MacKenzies rejsebeskrivelse er et fint eksempel på den brede polyhistoriske interesse, som han havde for Færøernes forhold. Men kommentarerne til teksten viser også, at Lyngbye må have haft detaljerede notater og fyldige dagbøger fra færørejsen samt en god hukommelse. 
Lyngbye blev efter sin rejse en slags ekspert i færøske forhold i Danmark, som lærde folk henvendte sig til. Så sent som i 1830 leverede han detaljerede oplysninger til kortet over Færøerne, der blev trykt i oldforskeren C.C. Rafns første udgivelse af ”Færeyinga saga” 1832. Lyngbye var med mange steder.
---

PS: Senere vil der blive lejlighed til at vende tilbage til disse tekstsamlinger om færøske forhold fra Collins tidskrift i 1822.  MacKenzie, Lyngbye og Forchhammer kommer langt omkring i de færøske forhold. 

Kilder:

G. S. Mackenzie: An Account of some Geological Facts observed in the Faroe Islands. 
Transactions of the Royal Society of Edinburgh. Vol. VII. 1815:213

Kort efterretning om Færøerne af George S. Mackenzie. 
Hr. Pastor Lyngbyes Anmærkninger - Hr. Dr. Forchhammers anmærkninger s 95-178. For Historie og Statistik især Fædrelandets. Første Deel. Udgiven ved J. Collin. Kjøbenhavn 1822.

Dr. G. Forchhammer: Om Færöernes Geognostiske Beskaffenhed
Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter. Ser. 4, no. 2. 1826.

George S. Mackenzie på Wikipedia

J.G. Forchhammer på Wikipedia

Peter Wagner: En kongelig gave. 
Fund og Forskning, Bind 40. 2001

Arkivalier på Antikvarisk Topografisk Afdeling, Nationalmuseet.
---

Flere tekster fra H.C. LYNGBYE ÅRET 2017:

6. februar 2017: Plantelæren, Hornemann og H.C. Lyngbye

25. januar 2017: Beskrivelse af et portræt

17. januar 2017: Havets lysning

1. januar 2017:  Introduktion til "H.C. Lyngbye året 2017"

Plantelæren, Hornemann og H.C. Lyngbye

»Høistærede Hr. Professor!« var H.C. Lyngbyes start på alle brevene til J.W. Hornemann.
Det var ikke bare en høflighedsfrase. Han havde al mulig grund til at ære den mand,
der hjalp ham ind de akademiske og højere sociale lag i guldalderens Danmark. 

H.C. LYNGBYE ÅR 2017: Botanikken var oprindelig var en del af lægestudiet, men den voksede for alvor frem til en selvstændig vidensdisciplin og  selvstændigt fagområde i tiden op til år 1800. Rent fysisk gav det sig udtryk i opbygningen af Botanisk Have i København og ved det meget ambiøse botaniske billedværk Flora Danica, der blev udgivet i tidsrummet 1761-1883 i form af store hæfter med nøjagtige kobberstukne plantetavler. 

Den af de skiftende redaktører, der fik udgivet mest i sin udgivelsesperiode, var Jens Wilken Hornemann (1770-1841). Han både var både forstander for den botaniske Have og udgiver af Flora danica samt professor i botanik ved Københavns Universitet fra 1809.

J.W.Hornemann
Litografi af Niels Brock Krossing

Herbariet fra Vendsyssel

Engang i perioden 1810-1812 fik Hornemann besøg i lokalerne ved Botanisk Have af en jydsk teologistuderende med en mappe under armen. Denne ukendte unge mand ville gerne, i al beskedenhed, vise professoren sit herbarium, som han havde indsamlet i sin fritid, da han arbejdede som huslærer hos præsten i Skæve Sogn i Vendsyssel. Den unge studerende var Hans Christian Lyngbye. 

J.W. Hornemann havde naturligvis set et velordnet dansk herbarium før og måske nok var der intet faktuelt nyt i den unge mands indsamlinger fra det nordjyske, men ved samlingen var derimod den helt bemærkelsesværdige omstændighed, at H. C. Lyngbye ingen undervisning havde modtaget i botanik. Alligevel havde han formået at bestemme hver plante i sin samling nøje og korrekt. 

Bestræbelser i botanisk viden var Hornemann godt bekendt med. Han var 12 år ældre end sin besøgende botaniker in spe og havde før århundredeskiftet selv kickstartet sin botaniske løbebane, ved at vinde en priskonkurrence om at skrive en ”dansk Lærebog i Botaniken, der kunde bidrage til denne for Landalmuen saa vigtige Videnskabs Udbredelse iblandt Folket”. Prisen var udsat af mæcenen Johan Bülow fra Sanderumgård på Fyn, der var en stor sponsor af naturvidenskabelige projekter. 

Hornemann vandt førsteprisen i 1794 og i 1796 udkom bogen »Forsøg til en dansk oekonomisk Plantelære« og den fik så stor succes, at den udkom igen i et meget større oplag i 1806 i en udvidet udgave med planter fra Holsteen, Norge, Island og Grønland. Sammen med den tidligere udgaves planter udgjorde antallet af arter i bogen således 1500 og bidrog således til økonomisk udvikling, for botanikken var da ikke kun et mål i sig selv, men en aktivitet, der fokuserede på det nyttige og gavnlige for kongerige og folk. 

Titelbladet på J.W. Hornemanns bog »Forsøg til en dansk oekonomisk Plantelære« 

er prydet med en vignet af frimurerhaven på Sanderumgård. 
En hyldest til mæcenen hofmarskal Johan Bülow, der støttede udgivelsen. 
Til højre ses Bülow malet af Jens Juel. 

Hornemans plantelære gør nytte

Det var netop Hornemanns brugbare og nyttige håndbog, som Lyngbye havde haft med i bagagen på sit ophold i Vendsyssel. Den var alene forklaringen på, at den håbefulde botanikamatør kunne opbygge et perfekt herbarium, som professoren ikke kunne sætte en finger på. Lyngbye, der havde en skarp hukommelse og gode analytiske evner, havde til fulde efterlevet professorens udgangsreplik i bogens forord: »Til Slutning vil jeg bede dem, der ville bruge denne Bog som veiledning til paa egen Haand at lære de deri omhandlede Planter at kjende, alvorligen at gjøre sig bekjendte med Konstordene og Systemlæren, de ville da først med Nytte kunne bruge det øvrige af Bogen.«

For professor Hornemann, der til daglig underviste sine studerende på den nylig etablerede naturstudie på Københavns Universitet og vel havde sit besvær med dette, må dette besøg have været en sand åbenbaring. En kolossal bekræftigelse på hans botanikbogs berettigelse samt på styrken af hans systematik og pædagogiske evner. 
Det herbarium, der lå på bordet foran ham, var at regne som et stort skulderklap. Ikke underligt, at Hornemann siden så på H.C. Lyngbye med stor sympati.

En anden nyttig side af denne sag var, at her stod Hornemann pludselig med en driftig naturinteresseret mand, der som hans ven Hofman Bang senere skrev, havde »Iver og Nemme«. Dette kunne Hornemanns udnytte og dermed udvide sine faglige muligheder.  
Resultatet blev at Hornemann indlemmede den talentfulde H. C. Lyngbye i sit professionelle botaniske netværk og han blev siden en af Hornemanns botaniske sporhunde i felten. 
De mange botaniske rapporteringer i brevene fra Lyngbyes hånd vidner om, at professoren fik en flittig informant. Med skarpe øjne og en flittig pen, med blyant og pensel, botaniserede Lyngbye på fjerne steder, hvor professoren ikke kom, selvom Hornemann ellers var en flittig indsamler, der selv foretog mange botaniske rejser. Således nyttede plantelærebogen også Hornemans eget virke. 

Der er ofte lange lister med latinske plantenavne
i brevene fra H.C. Lyngbye til professor Hornemann i København.
Her er den første rapport fra rejsen til Færøerne
afsendt fra Thorshavn 26. juni 1817

Ekskursioner for professoren...

Kilderne beretter om den gode nytte samarbejdet mellem de to botanikinteresserede mænd gjorde. Selvom Lyngbyes færøske rejseærinde i sommeren 1817 var rettet direkte mod vandenes flora, så kan man se i hans optegnelser og hans indsamlinger fra rejsen, at han også botaniserer efter landplanter inde i landet og til fjelds. I et brev fra Thorshavn til professor Hornemann den 26. juni 1817 skriver han: »Om nogle Dage reiser jeg med Hr. Majoren (* Løbner, amtmand og kommandant på Færøerne) til Sandøe og Suderøe, og agter der at forblive der nogen Tid, og tænker at finde nogle flere Fieldplanter og Alger.«

Amatøren gengælder således støtten og hjælpen fra professoren i København. Han noterer nøjagtige observationer og indsamler planteeksemplarer af Færøernes landflora, som Hornemann ellers ikke havde mulighed for at få fat i. Lyngbye afleverer de indsamlede planter til Hornemann og han udvider dermed professorens herbarium. 
Han giver Flora Danicas redaktør mulighed for også at publicere færøske planter og allerede i 1818 ses nogle af Lyngbyes fund og tegninger i Flora Danica.

… og nye muligheder

For den teologistuderende Lyngbye med de høje naturvidenskabelige ambitioner blev kontakten til Hornemann i 1810-12 et akademisk løft ind i de øverste naturvidenskabelige fagkredse, hvor han fik en chance til at arbejde videre og dybere ned i de botaniske problemstillinger, der herskede i tiden. I dette ivrigt diskuterende botaniske netværk, der strakte sig både i indland og udland, skulle han siden markere sig markant, nemlig da hans berømte tangbog udkom i 1819.

H.C. Lyngbye fik tillige adgang til den sociale top i det danske samfund, til de vigtigste vidensnetværk og han brugte aktivt disse muligheder siden i sit flittige virke, der omfattede meget andet end botanik.

»Hr. Professorens ærbødigste Tiener
Hans Christ. Lyngbye«

Kilder

Nekrolog over J. W. Hornemann. Tidskrift for Litteratur og Kritik. 

Udgivet af F. C. Petersen. 6. Bind. Kbh 1841, s 238. 

J.W. Hornemann (1796): Forsøg til en dansk oekonomisk Plantelære. Andet oplag.

Claus Bech: Johan Bülow. Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave/Gyldendal 1979-84. 

Flora Danica 9. bind, tab MDCIII, 1818: Bryopsis Lyngbyei. Navngivet af J.W. Hornemann, tegnet af H.C. Lyngbye og graveret af Johan Bayer.

---------------------------------------------------------

Flere tekster fra H.C. LYNGBYE ÅRET 2017:

25. januar 2017: Beskrivelse af et portræt

17. januar 2017: Havets lysning

1. januar 2017:  Introduktion til "H.C. Lyngbye året 2017"