 |
Aprilspirer i den botaniske have i Tórshavn (Foto. Ole Wich) |
H.C. LYNGBYE ÅR 2017: På Debesartrøð i Tórshavn på universitetsområdet, helt henne vest for enden af den gamle sortmalede udstillingsbygning, hvori den botaniske afdeling på Nátturugripasavnið i dag har til huse, i den lille botaniske have med færøske plantearter, spirer der i disse aprildage nogle langagtige grønlyserøde blade frem fra sidste sommers døde plantedele.
Hen på sensommeren står denne art som en rank grøn græsklump med de lange buede blade 60-70 cm op mod sommerhimmelen. De stive blade vifter frem og tilbage i den færøske sommerbrise, de tunge aks vugger op og ned.
Går man ned i knæ, kan man gennem aks og blade se dem vinke mod de første bygninger, der rejste sig, da Fróðskaparsetur Føroya (Academia Færoensis), blev grundlagt i 1965 af Føroya Fróðskaparfelag (Færøernes Videnskabelige Selskab). Dette selskab blev oprettet i 1952 af de færøske akademikere, der vendte hjem i 1945, efter de strandede i Danmark under 2. verdenskrig, hvor de havde taget deres akademiske uddannelser. Nu var de tilbage og nu skulle der arbejdes frem mod, at det færøske samfund skulle have sit eget universitet. Bygningerne har således deres oprindelse i efterkrigstiden økonomiske opsving og ambitioner om en øget nationalbevidsthed og selvstændighed.
 |
Fróðskaparsetur Føroya set gennem græs (Foto. Ole Wich). |
Men Fróðskaparsetur Føroyas forhistorie går længere tilbage end til midten af det 20. århundrede og for at undersøge dette, må man søge tilbage i den akademiske forhistorie for det vuggende græs. Hvornår og hvordan fik denne botaniske art sin plads i det akademiske univers? Ved græstottens rødder står et nummerskilt og ovre på museets sorttjærede væg er den botaniske haves planter oplistet. Ud for plante nr. 49 står den færøske betegnelse: »Lyngbyestør«.
Denne art fandt H.C. Lyngbye i 1817 på sine botaniske ture i det færøske landskab. Han kendte ikke arten, men indsamlede den til sit herbarium og ikke mindst til botanikprofessor J.W. Hornemann, der var redaktør af det store planteværk Flora Danica og leder af Botanisk have i København. I bogen ”Fortællingen om Flora danica” forfatteren lektor Henning Knudsen:
»Lyngbyes Star blev beskrevet første gang i Flora Danica af Hornemann. Den er ikke let at kende fra andre lignende Stararter, men den har flere tokønnede aks og mange blomster i aksene. Hanblomsterne sidder i spidsen, og hunblomsterne har to støvfang. Den vokser på fugtige steder og er almindelig i Island, sjælden på Færøerne og kun kendt fra et par steder i Grønland.«
Carex lyngbyei gror i nutiden sporarisk på Koltur, Sandoy, Suðuroy og Mykines og altså som her fotograferet kunstigt udplantet på Debessartrøð midt i Tórshavn. Den er på den færøske rødliste, det vil sige regnet som en truet art. Det er den mest på grund af den ringe udbredelse, men den kan også blive udrydningstruet af indsamling, dræning, landbrug og forurening.
 |
Carex lyngbyei er udbredt over hele den nordlige hemisfære (www.discoverlife.org). Græsset kaldes gulstör på Island og er udbredt i lavlandsområderne overalt på øen. (Náttúrufræðistofnun Íslands). |
Naturvidenskab bygger nationer
En nation vokser frem gennem den akademiske beskrivelse af landområdet, naturvidenskabeligt og historisk. Så nationalidentitet kan siges at være en akademisk konstruktion. Det nationale vækstmedium, der som regel er mest fokus på i identitetshistorikken, er udviklingen af skriftsprog, litteratur og bogudgivelser. Men i lige så høj grad er det den nøgterne videnskabelige beskrivelse af nationens natur og naturfænomener, der giver nationalidentiteten form.
Naturen fremstår jo meget tit i kombinationer, der er helt stedsspecifikke og dermed i sandhed unikke. Til forskel for de sprogfokuserede videnskaber, der meget ofte opfinder nye kunstige fænomener og forskelle, der kun bliver konstrueret for at påvise, at nationen så sandelig skiller sig ud blandt sine naboer.
Et godt eksempel på dette er den akademiske administration af det færøske skriftsprog, der under påskud af at sproget er oprindeligt, opfinder nye ord konstant. Nyt materiale markedsføres som oprindeligt og bedre end det eksisterende med det ene formål, at sproget skal adskille markant fra andre sprog.
Nationens planter
Naturvidenskabelige beskrivelser og den mentale nationsopbygning udvikles synkront, for eksempel ved at naturvidenskaben beskriver nationens planter også i den færøske kontekst, selvom Færøerne er et artsfattig område og ikke kan bidrage til meget nyt i naturvidenskaben, som også Henning Knudsen påpeger: »Den færøske flora rummer et forholdsvis beskedent antal arter, fordi øerne både mangler de mange skovarter, vi har i Danmark, men faktisk også mange af de arktiske arter. Der er derfor kun få plantearter, der er beskrevet som nye for videnskaben fra Færøerne.«
Det er den grundliggende opfattelse bag den danske nations ”Flora Danica”, der udkom i 54 hæfter fra 1761 til 1883, eller bag de færøske bogudgaver, Rasmus Rasmussens ”Føroya flora” fra 1970, Dorete Blochs ”Færøflora” fra 1981 og Jóhannes Jóhansens ”Føroysk flora” fra 2000.
 |
I den lille botaniske have ved enden af den forhenværende bådeudstillingbygning på Debesartrøð vokser et eksemplar af Lyngbyes star. (Foto. Ole Wich). |
Fróðskaparsetur Føroyas botaniske have er et rent nationsbygningsprojekt og bliver dermed et sted, hvor den botaniske del af nationen kan overskues, besøges og kanoniseres.
De rejsende, identitetsassistenterne og Academia Færoensis
De hjemvendte færøske akademikere i 1945 vidste, at for at blive anerkendt som nation og for at have en chance for at blive selvstændig stat, som mange af de hjemvendte havde som ultimativt ideal og mål, var det nødvendigt at etablere et akademisk miljø, samt at få oprettet og anerkendt et færøsk universitet. De vidste, at akademiske beskrivelser af nationen og akademiske aktiviteter er et vigtig led i nationsopbygningen og vigtigt signal til omverdenenen samt forudsætningen for en politisk nationsopbygning. Det færøske universitet blev stiftet til sidst i 1990, hvor Fróðskaparsetur Føroya fik officiel universitetsstatus.
Men endnu før dette blev etableret, var der en lang snørklet udvikling i begyndelsen af 1800-tallet, der mest blev båret af folk udenfor Færøerne. De lagde grunden til den færøske identitet og kan derfor benævnes identitetsassistenter og H.C. Lyngbye blev ved et tilfælde en af disse. Han kom udelukkende for at studere færøsk tang, men endte med at blive en af kraftfuldste spirer til den færøske nationsbevidsthed.
Naturvidenskabelig viden er en mindre anerkendt del af opbygningen af den færøske nation og Færøernes indplacering i nordisk og europæiske bevidsthed, selvom mange af de rejsende, der endte med placere Færøerne på landkortet i Europa, kom til Nordatlanten netop for at studere naturfænomener og skrive om dem.
På dette tidspunkt var de skolare rejsende bredt polyhistorisk interesseret og skelnede ikke skarpt mellem humaniora og naturvidenskab, som akademikere gør i dag. I de mange litterære tidsskrifter på denne tid blev alle fagområdera tekster regnet som litteratur og de blev publiceret side om side.
H.C. Lyngbye er mest kendt for sine bidrag til beskrivelsen af den færøske kvad- og folkloretradition, men han var mest i interesseret i planternes naturfænomener. Gennem denne passion medvirkede han også til at placere den færøske natur indenfor naturvidenskaberne, både botanisk og zoologisk, og udbredte dermed kendskabet til Færøerne. Han satte stedet Føroyar på det naturvidenskabelige landkort.
Professor Horneman skriver til Fonden Ad usus Publicos i januar 1818: »Haabet blev ikke skuffet: Forudent et par Arter af de fuldkomnere Planter hiembragte Lyngbye over 30 Tangarter, som ikke finde her og som ikke endnu ere beskrevne i Flora danica og tildeels ikke i noget botanisk Værk, og hvoraf adskillige blive en Prydelse for det snart udkommende 27de Hefte af Flora danica.«
 |
Strandplanten Sand fjørukál - Strandsennep (Cakile maritima Scop.) fandt og registrede H.C. Lyngbye på Færøerne 1817. IDanmark fandt professor Hornemann arten ved stranden mellem Ribe og Varde. Her indsat tavlen MDLXXXIII i Flora Danicas 9. bind 1818, tegnet og stukket af J. T. Bayer (1782-1873) på side 74 i Dorete Blochs ”Færøflora” fra 1981, tegnet af Bárður Jákupsson. Blochs flora var i brugervenligt lommeformat, så læseren kan medbringe bogen på botaniseringer i den færøske natur. (Foto. Ole Wich) |
Den færøske nation i naturpublikationer
Græsarten Carex lyngbyei blev først publiceret 1827 i Flora Danica1, men allerede i 1771 figurerer vár-blálilja, (Vår-skilla) (Scilla verna Huds.) i værket, fundet og beskrevet af præsten J.H. Schrøters far, feltskær og landsfysikus C.G. Schrøder. I hæftet 1818, som Hornemann refererer til, blev en strandplante og to tangarter, alle fundet og registreret af Lyngbye 1817 på Færøerne, indlemmet i publikationsrækken. Den færøske nations egenartede status opbyggedes langsomt gennem de naturvidenskabelige publikationer.
De færøske akademiske græsrødder rækker på denne måde meget dybere end det færøske akademis historie, i ovenstående eksempler helt tilbage til H. C. Lyngbye, der med sit botaniske arbejde og med anden aktivitet under sin tangrejse til Færøerne 1817 medvirkede til at kultivere og gøde jordbunden for færøske akademikerne i det 19. og 20. århundrede.
Eftersom H. C. Lyngbye fra denne synsvinkel er en af de vigtigste græsrødder i den færøske nationsopbygning, giver det god mening at se på det færøske universitets første bygninger gennem en tot af viftende Lyngbyes star.
 |
Frimærke med mønsterarket af Lyngbyes star fra Flora Danica, som tavlen er stukket, farvelagt og publiceret efter 1827 på tavle 1888. H.C. Lyngbye fandt den Færøerne 1817.
H.C. Lyngbyeåret 2017 markeres med Postas udgivelse af en serie på fire frimærker den 15. maj 2017. Frimærkerne beskriver nogle af de fagområder, hvor H.C. Lyngbye fik afgørende indflydelse på færøsk kulturudvikling. Frimærkerne er tilrettelagt af Ole Wich og Kim Simonsen.
|
—
Kilder
Jóhannes Jóhansen (1988-89): Tær elstu myndirnar av føroyskum plantum. Fróðskaparrit 36-37, s141-157
Flora Danica: Tavle 1803, 9. bind (1818) - tavle 1888, hæfte 32 (1827).
Henning Knudsen (2014): Fortællingen om Flora danica. Lindhardt og Ringhof.
Rasmus Rasmussen (1970): Føroya flora
Dorete Bloch (1981): Færøflora
Jóhannes Jóhansen (2000): Føroysk flora
Plantur á reyðlista (Færøske planter på rødliste) Søvn Landsins
Thiesse, Anne-Marie (2005): National identities. A transnational paradigm. In: Alain Dieckhoff and Christophe Jaffrelot (eds), Revisiting nationalism: theories and processes. London: Hurst & Company.
Fonden Ad usus Publicos aktmæssige til belysning af dens virksomhed bidrag. 1801-1826, 2. bind. Rigsarkivet, 1902
Ingen kommentarer:
Send en kommentar