H.C. Lyngbye mellem tang og tro

Tangplanten almindelig klotang (Ceramium secundatum) fra Lyngbyes herbarium,

som H.C. Lyngbye fandt og gav latinsk navn den 27. juni 1817 i Hóyvik på Færøerne.

H.C. Lyngbyeåret 2017 markeres med Postas udgivelse af en serie på fire frimærker den 15. maj 2017. Frimærkerne beskriver nogle af de fagområder, hvor H.C. Lyngbye fik afgørende indflydelse på færøsk kulturudvikling. Frimærkerne er tilrettelagt af Ole Wich og Kim Simonsen.

H.C. LYNGBYE ÅR 2017: Botanikeren H.C. Lyngbye startede sin livslange passion for systematisering af planter med at opbygge sit herbarium, da han i årene op til 1810 var sidst i tyverne. Da han flyttede til Fyn efter sin teologiske embedseksamen i 1815, for i første omgang at ernære sig som huslærer, delte han sin botaniske passion med sin arbejdsgiver Niels Hofman Bang på Hofmansgave, der især interesserede sig for alger og tang. Hofman Bangs interesse smittede, for siden koncentrerede Lyngbye sig især om denne plantegruppe. 
Det herbarium af alger og tang, som Lyngbye siden indsamlede og udbyggede hele sit liv, blev ved hans død i 1837 købt af Botanisk have på Københavns Universitet, hvor det i dag befinder sig i Algeherbariet på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Tangforskeren Ruth Nielsen og skabene med Lyngbyes herbarium
på Algeherbariet på Statens Naturhistoriske Museum i København.
Foto: Ole WIch

H.C. Lyngbye på Algeherbariet
Da jeg i begyndelsen af 2015 begyndte mig interessere mig for H.C. Lyngbyes liv og levned, besøgte jeg som noget af det første Algeherbariet i København, hvor Ruth Nielsen, lektor emeritus og algeekspert, viste rundt i den enorme plantesamling. 
Min interesse for Lyngbye og jeg var i gode hænder, for Ruth Nielsen har som deltager i det store internordiske havundersøgelsesprogram Biofar i nittenhalvfemserne, blandt andet gået i Lyngbyes fodspor i sine studier af alger og tang på Færøerne. 
I de mange lakerede træskabe lå H.C. Lyngbyes indsamlede vandplanter omhyggeligt indpakket i små foldede kuverter, der var klæbet på ark efter ark. Jeg ledte specielt efter de arter, som Lyngbye fandt første gang på Færøerne og som siden blev grundlag for den naturvidenskabelige beskrivelse af arten. Men jeg ledte også efter interessante visuelle motiver, der eventuelt kunne bruges til illustrationer til H.C. Lyngbye året 2017.

Begge betingelser fandt jeg i arten almindelig klotang, som Lyngbye kaldte Ceramium secundatum. Frem fra kuverten dukkede det originale eksemplar, der ligger til grund for artens beskrivelse internationalt. Lyngbye fandt arten den 27. juni 1817 i den lille vig ved Hoyvík lige uden for Tórshavn. Det lille rektangulære stykke papir fra herbariet med den opklæbede tangplante egnede sig fint til et frimærke og således blev det. Det færøske postvæsen Postas frimærke med tangplanten som ses herover udkommer den 15. maj 2017, lidt under 200 år efter, at Lyngbye indsamlede det lille eksemplar i den færøske strandkant.

Det dyre papir
Tangforskeren H.C. Lyngbyes store herbarium har repræsenteret og repræsenterer en stor videnskabelig værdi for tangforskerne i hans eftertid, men det afslører også noget om et herbaries økonomiske behov. 
Papir var ikke billigt i begyndelsen af 1800-tallet og til opbygningen af et herbarium kræves papir i betragtelige mængder. Papir til at lægge planterne i pres og langsomt udtørre dem, papir til de store ark til opklæbning planter og kuverter, papir til kuverter til løse plantedele, papir til mærkater, papir til mapper og og til sidst også brevpapir til at holde kontakten til det botaniske netværk vedlige. 
Papir koster, men netop penge var det meste af Lyngbyes liv en mærbar mangel, lige indtil han i 1827, 10 år før sin død, fik det forholdvis lukrative præstekald i Søborg og Gilleleje.

Lyngbyes herbarieark med Chorda lementaria på Algeherbariet.

Den tyske tekst ses på det roterede udsnit til højre.

Foto: Ole WIch.

Den tyske tekst
På arket med arten pølsetang er flere kuverter med tørrede tangplanter. Kuverten nederst til venstre er stemplet ”Specimen originale”, hvilket betyder, at denne tangart taksonomisk er bestemt ud fra dette specifikke indhold. Denne lille indtørrede tangplante er fundet og indsamlet i Kvívík på Færøerne i 1817. Lyngbye ender med at kalde arten Scytosiphon lomentaria, som den officielt hedder i dag. 
I kuvert nummer 3, den største kuvert på arket, er foldet stykke papir om planten fra en bogside med trykt gotisk tekst på tysk. 

Da jeg senere kikker mine fotos igennem skriver jeg en del af teksten af: ”…sich des beschweren/ und were vielliicht seiner Dignitet…” og søger med den på Google, der præsenterer side 154 i »Colloquia Oder Tischreden Doctor Mart. Luthers« under Kap. XIII. Von Sacramenten. Item / von Opffren, Item / von der Tauffe, med nøjagtig samme skriftsnit, som på udklippet i Lyngbyes herbarium. Det er den samme udgave af bogen.

Meget a propos i nærværende reformationsjubilæum 2017 viser det sig, at teksten stammer fra selve reformatoren selv, nemlig bogen med Martin Luthers »Samtaler eller Bordsamtaler«.

Dette er en kendt bog fra 1571 med referater fra den madglade Luthers bordsamtaler i hans domicils spisesal, hvor han dagligt spiste sammen med mange folk og hvor gæster ofte deltog. Snakken gik livligt og her besvarede reformatoren Luther både teologiske og mange andre slags spørgsmål, der sammen med svarene nøje blev nedskrevet og senere udgivet. 

Side 154 handler om forskellige spidsfindigheder vedrørende dåben og teksten indeholder et lettere omskrevet citat fra Luthers »Den store Katekismus« fra 1530, det sidste kapitel om”Forskel på dåbens gyldighed og gavn”. »Den store Katekismus« havde Luther skrevet til sognepræsterne. Luther så dengang gerne, at præsten, ved siden af de nødvendige studier af bibelen, mindst en gang om året gennemlæste og studerede dette værk. 

Titelbladet i Martin Luthers »Samtaler eller Bordsamtaler« med side 154 indsat til venstre. 

Skriftsnittet svarer nøjagtigt til udklippet i Lungbyes herbariekuvert med en prøve af pølsetang.

Luther og Lyngbye
Her, fra gemmerne på Naturhistorisk Museum, dukker en kombination af Luther og Lyngbye op, som man ellers ikke skulle forvente fra den velansete samvittighedsfulde præst i sognet på Djursland. Den mere end to hundrede år gamle teologiske bog fik i Lyngbyes hænder en mere prosarisk og praktisk funktion i naturvidenskabens tjeneste. Med sine 970 sider i godt solidt tyskproduceret papir, var der gode muligheder for at få deponeret mange tørrede tangspecimenter.

Man kunne drillende spørge - Foldede præsten Lyngbye hellere herbariekuverter end hænderne i bøn? Om denne praktiske brug af Luthers ord på papir er et udtryk for, at præsten Lyngbye foretrak tang fremfor teologien, er nok at overfortolke fundet. 
Mon ikke han, på det tidspunkt kuverten blev foldet, var for fattig til at købe papir, eller også, var han af gammel jysk vane fra opvæksten i beskedne kår i Himmerland, blot almindelig sparsommelig. Derfor slagtede og genanvendte han en udslidt gammel bog. 

Passion og præsteembede
Men dette lille udklip fra hans hverdag opklæbet på herbariearket kan fortolkes som et konkretiseret fysisk symbol på den splittelse, der gennem al hans voksne liv var mellem den naturvidenskabelige passion og til brødfaget han udøvede i det religiøse kald. 
Så vidt vi ved, blev både passion og præstekald nu ellers plejet samvittighedsfuldt. Vennen Hofman Bang antydede dette i nekrologen over Lyngbye i 1838: 

”… hans Øje røbede den Varme for videnskabelige Undersøgelser, som stadig besjælede ham. Hans ualmindelige Hukommelse og hans strængt-logiske Undersøgelsesevne bleve understøttede ved en uafbrudt Flid af vedholdende Studeringer, hvorpaa han anvendte enhver Stund, som hans Embedspligter levnede ham. 
… Af hans menigheder var han elsket, og agtet af de Embedsbrødre og Andre, som stode i Forbindelse med ham; thi han var tillige en strængt ordentlig Mand og punktligt nøjagtig i alle sine Forretninger.”

Også brevene fra H.C. Lyngbye til Niels Hofman Bang vidner om frustrationen over den manglende tid til studier af naturen. I februar 1826 skriver Lyngbye: 

Det nytter ikke for en Præst at tænke synderlig Videnskabelighed; thi Embeds Forretninger, og de mangfoldige Skriverier og Indberetninger, som ere os Præster paalagt, levner ikke megen Tid til Videnskaben, det meste Otium er om Sommeren efter Pinsehelligdagene…

De mange brune mapper med de mange herbarieark var en stor del af H.C. Lyngbyes livsværk 

og grundlaget for hans status og berømmelse som algeforsker.

Lyngbye og herbariet
Såvidt kilderne og de løse spekulationer, men de giver et lille fornemmelse af et pauvert præsteliv med botanisering som bibeskæftigelse. 
Man fornemmer Lyngbye siddende i morgenlyset på Gjesing præstegård i det kald, der var en lang økonomisk elendighed, dybt optaget af sit kæreste gøremål, naturvidenskaben. Han arbejder koncentreret med sit herbarium, denne hans møjsommelige opsamlede vidensbank, der udgjorde det fysiske grundlag for hele hans status og berømmelse i det danske rige og i de internationale botanikkredse. 

Med øvede hænder folder og glatter han en herbariekuvert af et tilklippet ark fra stakken med det opsparede papir, skriver med kradsende pen og blæk det latinske navn og indsamlingsted udenpå kuverten, han venter lidt på, at det glinsende brune blæk skal tørre; han klæber derefter omhyggeligt kuverten op på herbariearket og putter de tørrede tangspecimenter deri. Altsammen med sin vanlige omhu og lige så påpasseligt, som kendetegnede alt andet han efterlod til eftertiden.
Da afbrydes han. Kirkeklokken ringer. Den trækker ham bort fra naturstudierne og ind i embedet, over til menigheden, op til hans kirkelige handlinger ved alteret. Måske skulle han at forrette en dåb efter lutheransk skik, som Luther den beskrev i Den store Katekismus? 

Tilbage ligger de velordnede herbarieark i stakke på bordet i studerekammeret. Nogle ark er kun halvgjorte. 

Tohundrede år senere fisker tangforskeren Ruth Nielsen store mapper frem til mig fra de mange lakede træskabe med H.C. Lyngbyes herbarium på Statens Naturhistoriske Museum i Gothersgade i København. Vi blader forsigtigt igennem mappens mange ark. Den store kuvert med den tyske tekst i gotiske bogstaver fanger mit blik. Jeg spekulerer: Hvad er mon historien bag dén?
—

Kilder 

Algeherbariet. Statens Naturhistoriske Museum i København.

Nielsen, R., & Gunnarsson, K. (2001): Seaweeds of the Faroe Islands. An annotated checklist. Fródskaparrit - Annales Societatis Scientiarum Færoensis.

Biofar.

Luther, M. (1571): Colloqvia Oder Tischreden Doctor Mart. Luthers. Gedrückt zu Frankfurt am Mayn / durch Thomas Rebarths Seligen Erben Anno MDLXXI.

Breve fra H.C. Lyngbye til Niels Hofman Bang. Botanisk bibliotek. Biblioteket på Statens Naturhistoriske Museum.

Flere tekster fra H.C. LYNGBYE ÅRET 2017:

17. april 2017: Fróðskaparsetur Føroya og Lyngbyes star

8. april 2017: H.C. Lyngbye, Kirkjubøstolene og andre færøske oldsager

28. marts 2017: H.C. Lyngbye og fredningen af ruinen i Kirkjubø

18. marts 2017: H.C. Lyngbyes netværk - Hornemann og Hofmansgave

10. marts 2017: Makkerparret Lyngbye og Schrøter 

18. februar 2017: En skotsk færøbeskrivelse: Om færøsk monopol- og frihandel

6. februar 2017: Plantelæren, Hornemann og H.C. Lyngbye

25. januar 2017: Beskrivelse af et portræt

17. januar 2017: Havets lysning

1. januar 2017:  Introduktion til "H.C. Lyngbye året 2017"