14. maj 2017

H.C. Lyngbye på færøske frimærker maj 2017


H.C. LYNGBYE ÅR 2017: Sidst i april for to hundrede siden havde Lyngbye forladt sin stilling som huslærer på Hofmansgave på Fyn og rejst til København for at forberede den færøske rejse, hvor han havde planlagt at opsøge og registrere færøske tangarter. Skibets afrejse blev imidlertid forsinket, så Lyngbye tilbragte ventetiden i hovedstaden med at besøge professor Wads mineralsamling, afskrive og aftegne naturvidenskabelige papirer og botanisere i omegnen af København. Han skriver lige før afrejsen til sin gamle arbejdsgiver Niels Hofman Bang: 

»Kiøbenhavn den 24 May 1817. Høitærede Hr Hofmann! Inden jeg forlader Kiøbenhavn og tiltræder den færöiske  Reise, kan jeg ikke undlade at skrive Dem nogle  Linier til. De formoder vel at jeg allerede forlængst er afseilet, og muligt paa Thorshavn; men som De see, jeg er endnu lige nær. Aarsagen er denne, at Skibets afseiling er blevet forsinket med adskellige Hindringer og langsommeligheder, saasom Papirerne  udfærdigelse i Rentekammeret etc. Imidlertid stunder Afreisen nu snarligen til. Mit Tøj er for et Par Dage siden bragt ombord, og Kaptainen mener at være færdig i Morgen.« 

En god måned senere fik Hofman Bang igen brev fra Lyngbye. Denne gang fra Færøerne dateret 26. juni 1817: 

»Da Kundskab om Naturens Frembringelser i Almindelighed og Planter i særdeleshed interesserer Dem ligesaa meget som Prof. Hornemann, kan jeg ikke forsømme, da jeg i Dag har tilskrevet Professoren, om hvad Gevinst jeg hidtil har giort, at tilmelde Dem, hvad Udbyttet hidtil har været af mine undersøgelser; adskilligt jeg har fundet som vi finder ved Danmarks Strande, og saa adskilligt, som vi i afvigte Sommer ikke fandt ved Norges Kyster, og forsaavidt beriger den danske Flora med nye Species; dette glæder mig, da jeg deraf seer, at min Reise, hvilket jeg og forud forventede, ikke har været frugtesløs...«

H.C. Lyngbye fik ret i, at rejsen blev alt andet end frugtesløs. Den fik senere stor betydning både for botanikken, den færøske kulturudvikling og ham selv.  Altsammen noget, der er værd at lægge mærke til og fejre i 200 året for hans rejse.

Fire færøske frimærker om Lyngbyes rejseudbytte 

Mandag den 15. maj 2017 udgiver det færøske postvæsen Posta fire frimærker med motiver fra det materiale, som er bevaret fra H.C. Lyngbyes fire måneders rejse til Færøerne 1817. Frimærkeserien er en anerkendelse af, at Lyngbyes naturvidenskabelige og kulturelle aktiviteter for to hundrede år siden bør betragtes som en betydningsfuld del af færøsk kulturudvikling og nationsbygning. 

Lyngbye store bidrag med at udbrede kendskabet til den færøske kvadtradition vil senere blive til en frimærkeserie i 2019, hvor det er 200 år siden, at H.C. Lyngbye i samarbejde med kvadindsamleren J. H. Schrøter og kvadforskeren P.E. Müller fik udgivet den første bog på færøsk med titlen »Færöiske Kvæder om Sigurd Fofnersbane og hans Ætt«.

Her skal det dog handle om nærværende frimærkeudgivelse, hvor de fire frimærkemotiver berører nogle af de mange områder, hvor Lyngbyes aktiviteter bidrog til kendskabet til Færøerne: 

Værdi kr. 9,50: Carex lyngbyei - Lyngbyesstør - Flora Danica

Arten Lyngbyestar er af halvgræsfamilien, hvoraf der findes 17 arter på Færøerne og 55 arter i Danmark. Denne art blev fundet 1817 af H.C. Lyngbye på Færøerne. Den blev siden bestemt og opkaldt efter Lyngbye af professor J. W. Hornemann, der var Lyngbyes vigtigste forbindelse til det professionelle botanikermiljø ved Botanisk have og Københavns Universitet. Frimærket er reproduceret efter det originale mønsterark, som lå til grund for Hornemanns publicering af arten 1827 i værket Flora Danica på tavle 1888. 
Dette frimærke kan ses som et symbolsk bindeled imellem Lyngbye, Hornemann, Flora Danica og Færøerne. Læs her mere om Lyngbyestar i den færøske kontekst.


Værdi kr. 13,00: Tentamen Hydrophytologiae Danicae 
Í 1816 udskrev Københavns Universitet en prisopgave hvor man bad om beskrivelse af alle danske tangplanter. Opgaven var nok møntet på H.C. Lyngbye. Han vandt da også og blev tildelt Universitets guldmedalje. 
Botanikerne i det danske miljø opfordrede nu Lyngbye til at få opgaven udgivet som bog, men Lyngbye mente, at der manglede færøsk materiale, eftersom han havde arter fra Danmark, Holsten, Island og Grønland til rådighed i egen og andres samlinger. Han insisterede derfor på at rejse til Færøerne for at supplere materialet. Efter hjemkomsten ordnede og systematiserede Lyngbye sit materiale, der bestod af nøjagtige beskrivelser, men også tegning af hver art, og 1819 udkom bogen om Danmarks alger »Tentamen Hydrophytologiae Danicae«, med med 70 kobberstik efter Lyngbyes tegninger. 
På frimærket er to af disse tegninger. Den ene algeart er fundet 27. juni på kysten ved Tórshavn og den anden i februar 1816 ved Hofmansgave, hvor Lyngbye under Hofman Bangs indflydelse fra 1812 begyndte med at interessere sig for alger. Mærket er reproduceret fra Lyngbyes originaltegninger, der i dag befinder sig på Botanisk Bibliotek på Statens Naturhistoriske Museum. Frimærkemotivet binder således Lyngbyes algebog, Hofman Bang, Botanisk have i København og Færøerne sammen.


Værdi kr. 19,00: Den Kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring 

I 1817 var interessen for antikvariske og fortid voksende i hele Europa. Da H.C. Lyngbye kommer til Færøerne juni 1817, får han brev fra amtsprovsten P. M. Hentze på Sandoy om at holde øje med fortidslevninger på sine botaniske ekspeditioner på Færøerne. Som følge dette registrerer Lyngbye en hel del fortidsminder og andre mærkværdigheder, hvoraf hans beskrivelse af Kirkjubømuren og Kirkjubøstolene er mest kendt. 
I en rapport til ”Den Kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring” sendt 28. September 1817 fra Tórshavn medfølger fire tegninger tegnet af Lyngbye. Frimærket viser tegningen litra D fra denne rapport to vievandskar, en inskription i klippen på Tinganes i Tórshavn og så de to naturfænomener, rokkestenene i Oyndarfjørður. Denne tegning forbinder Lyngbye med det antikvariske færøske og det antikvarieinteresserede skolare miljø i Danmark.


Værdi kr. 22,00: Tarasavnið Statens Naturhistoriske Museum
H.C. Lyngbyes herbarium er en møjsommelig opsamlet fysisk vidensbank og kan siges at udgøre grundlaget for hele hans status og berømmelse i botanikkredse. Ved hjælp af sit og andres herbarier kunne han studere de tørrede alger og beskrive dem, afgøre deres art og placering i det taksonomiske system efter Linné. Ud fra herbariet og botanisk litteratur kunne han afgøre om arten allerede var beskrevet før, eller han havde fundet en ny art. 
Lyngbyes herbarium blev købt af Botanisk Have efter hans død og er derfor bevaret. Det er ikke kun et bidrag til botanikken, men også at regne som en historisk kilde, der kan perspektivere kilder i andre fagområder, fx Lyngbyes papirforbrug. 

Motivet på dette frimærke er reproduceret efter et ark i H.C. Lyngbyes herbarium på Botanisk Museum. Algen er indsamlet i Hoyvík udenfor Tórshavn 27. juni 1817 og er afbildet på tab 37 Lyngbyes tangbog. Dette speciment er en såkaldt lektotype for denne art, Ceramium secundatum. Det vil sige at dette eksemplar ligger til grund for beskrivelsen af algearten. Ligesom Lyngbyestar sætter sådanne unikke naturvidenskabelige opdagelse Færøerne på landkortet og er et led den færøske nationsopbygning, der pågået i 2-300 år.


De rejsende og eksemplet Lyngbye
Lyngbyes rejse i 1817 indvirkede de kommende generationer på flere områder af færøsk kultur. Foruden det store arbejde inden for botanikken, kom han til at spille en betydningsfuld rolle inden for folkloristik, færøsk litteratur, antikvariske fund og arkæologi. 
Det var foregangsmænd og rejsende som Lyngbye, der fik bevidstgjort andre om fjerntliggende egne som Færøerne. De er en forudsætning for interaktionerne med de lokale forhold og den lokale befolkning, der efterhånden har trukket færøske periferi nærmere Europas metropoler. 

Udover frimærker praktiske anvendelse som betalingsmiddel i postforretninger bliver udgivelserne ofte brugt som nationalsymboler og som redskaber i brandingen af en nation. Et billedemne til frimærke må derfor fortælle noget væsentligt om nationen og dens historie. Når denne fortælling lykkedes, opstår en interaktion mellem branding af nationen og frimærkeemnet, samtidig med, at frimærkeemnet ligeledes får tilført status og anerkendelse. 

Frimærkeserien kan måske medvirke til, at H.C. Lyngbye får den plads i færøsk historie, som han har fortjent.
---

Kilder

Frimærkeserien er planlagt af forskeren Kim Simonsen, PhD, og grafikeren Ole Wich, BA i historie.

Posta: H.C. Lyngbye - FDC m/serie
file:///Users/olewich/Desktop/Stamps.fo.webarchive


På Botanisk bibliotek: Breve fra Lyngbye til J.W. Hornemann og Niels Hofman Bang.

---

Flere tekster fra H.C. LYNGBYE ÅRET 2017:

23. april 2017: H.C. Lyngbye mellem tang og tro

17. april 2017: Fróðskaparsetur Føroya og Lyngbyes star

8. april 2017: H.C. Lyngbye, Kirkjubøstolene og andre færøske oldsager

28. marts 2017: H.C. Lyngbye og fredningen af ruinen i Kirkjubø

18. marts 2017: H.C. Lyngbyes netværk - Hornemann og Hofmansgave

10. marts 2017: Makkerparret Lyngbye og Schrøter 

18. februar 2017: En skotsk færøbeskrivelse: Om færøsk monopol- og frihandel

6. februar 2017: Plantelæren, Hornemann og H.C. Lyngbye

25. januar 2017: Beskrivelse af et portræt

17. januar 2017: Havets lysning


1. januar 2017:  Introduktion til "H.C. Lyngbye året 2017"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar