Da H.C. Lyngbye ikke blev professor

H.C. Lyngbyes tegning af en makrel (Scomber scombrus) 

fanget ved Hornbæk 14. juni 1830.

Zoologisk museum, København. 

H.C. LYNGBYE ÅR 2017: Botanikeren og tangforskeren H.C. Lyngbye døde d. 18. maj 1837, kun 55 år gammel. Han startede sin naturvidenskabelige løbebane med besvarelsen af en prisopgave på Københavns Universitet 1816, der resulterede i afhandlingen og algebogen ”Tentamen Hydrophytologiae Danicae”. Den gjorde ham berømt blandt algeforskere og andre botanikere helt ud i Europa, da den udkom i 1819. 

Hvis postforbindelsen mellem Søborg og København havde været bedre i 1836, så kunne H.C. Lyngbye på samme måde have afsluttet sin naturvidenskabelige karriere med endnu en stor afhandling og tillige fået tildelt en professortitel ved Københavns Universitet. 
Men tilfældighederne og Lyngbyes medfødte beskedenhed endte med at forskertse denne mulighed. Her skal fortælles om det uheldige forløb. 

En karriere som naturvidenskabelig amatør

Selvom H.C. Lyngbye fik stor betydning for Færøernes kulturudvikling og for etableringen af grundlaget for den færøske identitetsopbygning er denne nordatlantiske del af hans livsværk samlet set af mindre betydning. Det er kun af interesse for folk, der beskæftiger sig med færøske forhold. 
Det var i det naturvidenskabelige felt, at tyngden i Lyngbyes karriere lå, og i placeringen i det netværk af videnskabsmænd, der i begyndelsen af 1800-tallet professionaliserede naturvidenskaben på universiteterne og i det hele taget i samfundet. Dette netværk strakte sig langt udover det nationale, for videnskabsfolk forholdt sig hele tiden til de udenlandske resultater og publikationer, samt etablerede tætte kontakter gennem rejser, for eksempel gennem dannelsesbegrebet Grand tour, og ved en hyppig brevveksling spredt ud over hele Europa.
Lyngbyes aktiviteter skal derfor ses i et bredt europæisk perspektiv placeret i en periode, hvor de nationale samfundsinstitutioner knæsættes og udvikles på baggrund af Oplysningstidens ånd og de naturvidenskabelige vidensparadigmer.

H.C. Lyngbye havde aldrig ambitioner om at blive professionel videnskabsmand. Han var i besiddelse af stor realitetssans og var fokuseret på at få sit livs udkomme i et præstekald. Faktisk var hans færørejse i 1817 lige ved ikke at blive til noget af samme grund. Lige før årets første skib afgik til Færøerne, fik han gennem sin mor hjemme i Himmerland besked om et vakant præstekald paa grevskabet Lindenborg, et kald som oven i købet var bestyret af hans patron lensgreve E. H. von Schimmelmann. Lyngbye skriver til professor Hornemann den 15. april 1817:
»Jeg er dermed i nogen Tvivlraadighed. Gierne vilde jeg til Færøerne; gierne vilde jeg have et Levebrød … Dersom jeg kan erholde dette Kald, saa faar den færøiske Reise at bero«.
Greven har åbenbart afslået Lyngbyes ansøgning, for da det næste skib afgår til Færøerne sidst i maj 1817, var Lyngbye ombord.

Præsten H.C. Lyngbye må derfor anses som en særdeles begavet naturvidenskabelig amatør i ordets oprindelige betydning, hvor ordet er afledt af det latinske amare, at elske. Var der noget Lyngbye elskede, så var det at studere naturfænomener i alle deres afskygninger. Det går som en rød tråd gennem hans virke, selvom han aldrig gav direkte udtryk for det. Dertil var han for nøgtern og for beskeden.
Netop dette dybe engagement parret med hans grundige logiske behandling af naturbeskrivelser gav ham en stor anerkendelse fra de mere professionelle videnskabsfolk. De var udmærket klar over Lyngbyes kvaliteter og anvendelsemuligheder. Derfor anerkendte de ham langt ud over hans faktuelle stand og titel.

Universitetsfesten 1836
Det professionelle videnskabelige netværk ved København Universitet var bevidst om vigtigheden af at have folk med høje videnskabelig standarder tilknyttet de faglige netværk. I anledning af Københavns Universitet holdt en fest i oktober 1836 blev det derfor besluttet at hædre nogle af disse folk. Det blev besluttet, at de  kunne undtagelsesvis kunne blive doktorer uden forsvare deres afhandling mundligt. De skulle blot indsende afhandlingen på skrift:
»2) at Direktionen, forsaavidt speciel Indbydelse til ved denne Lejlighed at erhverve Doktorgrad maatte udgaae til Videnskabsmænd hvis Alder, Levested eller andre Forhold gjorde det vanskeligt for dem mundtligen at forsvare de indleverede Dissertioner, maatte fritage dem for det mundtlige Forsvar.«

H.C. Lyngbye var en af disse. Han skulle derfor udfærdige en afhandling og indsende den til godkendelse på universitetet. Lyngbye havde længe studeret og indsamlet materiale fra Kattegat efter han var blevet præst i Søborg og Gilleleje, både planter og dyr. Så han samlede sine noter og skrev dem sammen til en afhandling og sendte den til København, hvor universitetet modtog den. 
Universitetet sendte også godkendelsen af afhandlingen retur, så Lyngbye kunne færdiggøre arbejdet og erhverve sin doktortitel i oktober til festen, men nu tog tilfældighederne over. Lyngbye kom til at vente længe på bekræftigelsesbrevet og det endte med, at han ventede forgæves.

Pakken i Peer Kisserups kavaj

I 1879 publicerede professor i botanik E. Warming (1841-1924) de dele af H.C. Lyngbye afhandling i 1836, der handlede om alger. I den forbindelse undersøgte han sagen om afhandlingens forsinkelse:
»Herefter gik Sagen saaledes til. Lyngbye var den Gang Præst i Søborg og Gilleleje. Han indsendte virkelig efter Indbydelse sin Afhandling, og da denne foreligger baade i dansk Udkast og i latinsk, renskreven Oversættelse, maa jeg ogsaa anse den for virkelig at være i alt væsentligt færdig. 
Befordringsmidlerne mellem Søborg og Kjøbenhavn vare den Gang meget tarvelige, man maatte benytte den Lejlighed, som tilbød sig med Kulsvierne og de Bønder, der kjørte Tørv og Rør fra Søborg Sø til Kjøbenhavn. 

Manuskriptet naaede ogsaa vel beholdent til sit Bestemmelsessted; Disputatsen blev antagen, og den blev da atter afleveret paa det af Lyngbye opgivne Sted, hos den Handlende, hos hvem den Bonde tog ind, som havde det Hverv fra Præsten i Søborg at tage Bud med ind og tilbage for ham; den Art Forsendelsesmaader vare jo indtil for faa Aar siden hyppige nok og ere det maaske endnu paa sine Steder i Landet; men - Peer Kisserup glemte ulykkeligvis at aflevere Pakken, den blev liggende i hans Kavaj - som han sagtens ikke benyttede, da den strænge Aarstid var forbi - til „post festum". 

Det faldt vel næppe den beskedne Lyngbye ind at forhøre sig om sit Manuskripts Skjæbne. Da endelig, hen imod Festens Afholdelsestid, et af Fakultetets Medlemmer (formodentlig Hornemann eller Reinhardt) skrev til ham og spurgte, hvor den længe ventede Afhandling blev af, foranledigede dette Lyngbye til at forespørge sig hos Bonden, og Manuskriptet blev da bragt til Veje. 

Men Tiden var gaaet, og Lyngbye stod da i Begreb med, som han svarede sin Ven, at „tage Doktorgraden et andet Sted". Festen holdtes fra 30te Oktober til 1ste November 1836, og et halvt Aars Tid derefter (18de Maj 1837) døde Lyngbye, hvis Kræfter allerede i Efteraaret 1836 vare begyndt at tage stærkt af.«

H.C. Lyngbyes tegning af en grå knurhane (Trigla Gurnardus).

Zoologisk museum, København.

Lyngbye og karrieren

H.C. Lyngbye havde gode evner og kunne have satset på en naturvidenskabelig karriere og endt som universitetsprofessor med ansvar for forskning, administration og undervisning. Dette lå ikke i funktion fjernt fra hans faktiske livsvirksomhed som huslærer og i præsteembedet. Men enten var en sådan karriere ikke økonomisk muligt for ham, eller også valgte han ikke denne vej på grund af beskedenhed, eller måske havde han simpelthen ikke tilstrækkelige ambitioner på dette felt. 

Det lykkedes ham dog at stige op ad rangstien ved at blive præst, eftersom hans fader Jens Mikkelsen var skoleholder og degn.

Måske havde det været muligt for Lyngbye at satse på en naturvidenskabelig karriere, selvom stillingerne ikke hang på træerne indenfor botanikfaget i hans levetid, da faggrupperne først udkrystalisererede sig et stykke hen i 1800-tallet og landets økonomi forøvrigt var elendig i efterkrigsårene. 

Lyngbyes botaniske kontaktpersoner havde nemlig også arbejdet sig op på deres positioner fra mere beskedne kår. For eksempel var professor J.W. Hornemann præstesøn fra Ærø og J.F. Schouw var søn af en vinhandler i København, men den væsentligste forskel er nok, at disse kom fra lidt bedre økonomiske kår. Lyngbye måtte allerede som elev ved katedralskolen i Aalborg undervise for at klare sig.

At tilfældet så oven i købet spillede ind, så Lyngbye end ikke blev doktor ved Universitetet er på denne baggrund tragisk.

H.C. Lyngbyes eftermæle
Der er et ordsprog, der siger: »Beskedenhed er en dyd, men man kommer længere uden«. Dette burde Lyngbye have indset. Han kunne måske have opnået mere, fået bedre kår som naturvidenskabsmand i sit liv samt fået et tydeligere og bedre eftermæle. Selvom H.C. Lyngbye gjorde det grundigt og godt på mange områder, så er der en tendens til at han glemmes. Det ses især det i det færøske tilfælde, hvor han i store træk kun huskes af filologer og litteraturfolk, selvom han fik stor betydning for mange andre færøske forhold. 

H.C. Lyngbye kunne med denne afhandling igen have markeret sig markant. Tilsyneladende var han den første til at beskrive algernes fordeling i forhold til dybden i havet, som han sammenligner med botanikkollegaens J.F. Schouws (1789-1852) redegørelse for planter i et bjergområde. Men eftersom Lyngbyes afhandling ikke blev publiceret blev denne idé først introduceret i 1844 af en anden botaniker. Yderligere skriver Warming om Lyngbyes sidste afhandling: 
»Var Lyngbyes Arbejde bleven offentliggjort i 1836, vilde det, ogsaa fra den zoologiske Side, have været et meget smukt Bidrag til vor naturhistoriske Litteratur, som vilde have kunnet virke vækkende og ansporende til vor Havfaunas Undersøgelse og Studium og fremkaldt en livligere Virksomhed paa dette Omraade paa et tidligere Tidspunkt end det nu skete.«

Beskedenhed betaler sig ikke og nu var tiden var runden ud for Lyngbye. Vennen Niels Hofman Bang skrev i nekrologen over Lyngbye:
»I Efteraaret 1836 svækkedes hans legemlige kræfter, og allerede ved Nyaar mærkede han, at den sidste Stund nærmede sig. Han var beredt derpaa, og gik til Hvile i den samme Maaned da Planterne, dem han beskuede med Haab og Kjærlighed, opvaagnede af en lang Vintersøvn.«

Vi er så heldige, at datidens naturvidenskabsfolk i det mindste værdsatte H.C. Lyngbye. Der er derfor i naturvidenskabeligt og specielt i botanisk regi bevaret meget fra Lyngbyes hånd, hvor især brevene er gode kilder til hans liv. På Søborg kirkegård satte botanikerne en stor sten til hans minde med teksten: 

Botanikeren 

Hans Christian Lyngbye
Forfatteren af Tentamen Hydrophytolociæ Danicæ
Født 1782   Død 1837

Rejst af danske botanikere

H.C. Lyngbyes gravsten på Søborg kirkegård. 

Foto: Ole Jensen

Kilder

H.P. Selmer: Højtideligheder ved Universitetet. 
Akademiske Tidender 1833-40, Bind 4.

Eugenius Warming (1879): Rariora Codana. Auctore Hans Christian Lyngbye. 
Aftryk af Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn, 
1879-80.

Ib Friis: Eug. Warming. Den Store Danske, Gyldendal. 

Breve fra H.C. Lyngbye. Botanisk bibliotek. Statens Naturhistoriske Museum

H.C. Lyngbye: Breve til Niels Hofman Bang. 
Hofmansgaves Godsarkiv, Rigsarkivet, pakke 84A.

H.C. Lyngbye (1834): Lyngbye zoologiske Optegnelser og Haandtegninger. 
Zoologisk museum, København. B128. 


Tak til Ole Jensen for foto af gravsten.

---

Flere tekster fra H.C. LYNGBYE ÅRET 2017:

14. maj 2017: H.C. Lyngbye på færøske frimærker

23. april 2017: H.C. Lyngbye mellem tang og tro

17. april 2017: Fróðskaparsetur Føroya og Lyngbyes star

8. april 2017: H.C. Lyngbye, Kirkjubøstolene og andre færøske oldsager

28. marts 2017: H.C. Lyngbye og fredningen af ruinen i Kirkjubø

18. marts 2017: H.C. Lyngbyes netværk - Hornemann og Hofmansgave

10. marts 2017: Makkerparret Lyngbye og Schrøter 

18. februar 2017: En skotsk færøbeskrivelse: Om færøsk monopol- og frihandel

6. februar 2017: Plantelæren, Hornemann og H.C. Lyngbye

25. januar 2017: Beskrivelse af et portræt

17. januar 2017: Havets lysning



1. januar 2017:  Introduktion til "H.C. Lyngbye året 2017"

H.C. Lyngbye på færøske frimærker maj 2017

H.C. LYNGBYE ÅR 2017: Sidst i april for to hundrede siden havde Lyngbye forladt sin stilling som huslærer på Hofmansgave på Fyn og rejst til København for at forberede den færøske rejse, hvor han havde planlagt at opsøge og registrere færøske tangarter. Skibets afrejse blev imidlertid forsinket, så Lyngbye tilbragte ventetiden i hovedstaden med at besøge professor Wads mineralsamling, afskrive og aftegne naturvidenskabelige papirer og botanisere i omegnen af København. Han skriver lige før afrejsen til sin gamle arbejdsgiver Niels Hofman Bang: 

»Kiøbenhavn den 24 May 1817. Høitærede Hr Hofmann! Inden jeg forlader Kiøbenhavn og tiltræder den færöiske  Reise, kan jeg ikke undlade at skrive Dem nogle  Linier til. De formoder vel at jeg allerede forlængst er afseilet, og muligt paa Thorshavn; men som De see, jeg er endnu lige nær. Aarsagen er denne, at Skibets afseiling er blevet forsinket med adskellige Hindringer og langsommeligheder, saasom Papirerne  udfærdigelse i Rentekammeret etc. Imidlertid stunder Afreisen nu snarligen til. Mit Tøj er for et Par Dage siden bragt ombord, og Kaptainen mener at være færdig i Morgen.« 

En god måned senere fik Hofman Bang igen brev fra Lyngbye. Denne gang fra Færøerne dateret 26. juni 1817: 

»Da Kundskab om Naturens Frembringelser i Almindelighed og Planter i særdeleshed interesserer Dem ligesaa meget som Prof. Hornemann, kan jeg ikke forsømme, da jeg i Dag har tilskrevet Professoren, om hvad Gevinst jeg hidtil har giort, at tilmelde Dem, hvad Udbyttet hidtil har været af mine undersøgelser; adskilligt jeg har fundet som vi finder ved Danmarks Strande, og saa adskilligt, som vi i afvigte Sommer ikke fandt ved Norges Kyster, og forsaavidt beriger den danske Flora med nye Species; dette glæder mig, da jeg deraf seer, at min Reise, hvilket jeg og forud forventede, ikke har været frugtesløs...«

H.C. Lyngbye fik ret i, at rejsen blev alt andet end frugtesløs. Den fik senere stor betydning både for botanikken, den færøske kulturudvikling og ham selv.  Altsammen noget, der er værd at lægge mærke til og fejre i 200 året for hans rejse.

Fire færøske frimærker om Lyngbyes rejseudbytte 

Mandag den 15. maj 2017 udgiver det færøske postvæsen Posta fire frimærker med motiver fra det materiale, som er bevaret fra H.C. Lyngbyes fire måneders rejse til Færøerne 1817. Frimærkeserien er en anerkendelse af, at Lyngbyes naturvidenskabelige og kulturelle aktiviteter for to hundrede år siden bør betragtes som en betydningsfuld del af færøsk kulturudvikling og nationsbygning. 

Lyngbye store bidrag med at udbrede kendskabet til den færøske kvadtradition vil senere blive til en frimærkeserie i 2019, hvor det er 200 år siden, at H.C. Lyngbye i samarbejde med kvadindsamleren J. H. Schrøter og kvadforskeren P.E. Müller fik udgivet den første bog på færøsk med titlen »Færöiske Kvæder om Sigurd Fofnersbane og hans Ætt«.

Her skal det dog handle om nærværende frimærkeudgivelse, hvor de fire frimærkemotiver berører nogle af de mange områder, hvor Lyngbyes aktiviteter bidrog til kendskabet til Færøerne: 

Værdi kr. 9,50: Carex lyngbyei - Lyngbyesstør - Flora Danica

Arten Lyngbyestar er af halvgræsfamilien, hvoraf der findes 17 arter på Færøerne og 55 arter i Danmark. Denne art blev fundet 1817 af H.C. Lyngbye på Færøerne. Den blev siden bestemt og opkaldt efter Lyngbye af professor J. W. Hornemann, der var Lyngbyes vigtigste forbindelse til det professionelle botanikermiljø ved Botanisk have og Københavns Universitet. Frimærket er reproduceret efter det originale mønsterark, som lå til grund for Hornemanns publicering af arten 1827 i værket Flora Danica på tavle 1888. 
Dette frimærke kan ses som et symbolsk bindeled imellem Lyngbye, Hornemann, Flora Danica og Færøerne. Læs her mere om Lyngbyestar i den færøske kontekst.

Værdi kr. 13,00: Tentamen Hydrophytologiae Danicae 

Í 1816 udskrev Københavns Universitet en prisopgave hvor man bad om beskrivelse af alle danske tangplanter. Opgaven var nok møntet på H.C. Lyngbye. Han vandt da også og blev tildelt Universitets guldmedalje. 
Botanikerne i det danske miljø opfordrede nu Lyngbye til at få opgaven udgivet som bog, men Lyngbye mente, at der manglede færøsk materiale, eftersom han havde arter fra Danmark, Holsten, Island og Grønland til rådighed i egen og andres samlinger. Han insisterede derfor på at rejse til Færøerne for at supplere materialet. Efter hjemkomsten ordnede og systematiserede Lyngbye sit materiale, der bestod af nøjagtige beskrivelser, men også tegning af hver art, og 1819 udkom bogen om Danmarks alger »Tentamen Hydrophytologiae Danicae«, med med 70 kobberstik efter Lyngbyes tegninger. 
På frimærket er to af disse tegninger. Den ene algeart er fundet 27. juni på kysten ved Tórshavn og den anden i februar 1816 ved Hofmansgave, hvor Lyngbye under Hofman Bangs indflydelse fra 1812 begyndte med at interessere sig for alger. Mærket er reproduceret fra Lyngbyes originaltegninger, der i dag befinder sig på Botanisk Bibliotek på Statens Naturhistoriske Museum. Frimærkemotivet binder således Lyngbyes algebog, Hofman Bang, Botanisk have i København og Færøerne sammen.

Værdi kr. 19,00: Den Kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring 

I 1817 var interessen for antikvariske og fortid voksende i hele Europa. Da H.C. Lyngbye kommer til Færøerne juni 1817, får han brev fra amtsprovsten P. M. Hentze på Sandoy om at holde øje med fortidslevninger på sine botaniske ekspeditioner på Færøerne. Som følge dette registrerer Lyngbye en hel del fortidsminder og andre mærkværdigheder, hvoraf hans beskrivelse af Kirkjubømuren og Kirkjubøstolene er mest kendt. 
I en rapport til ”Den Kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring” sendt 28. September 1817 fra Tórshavn medfølger fire tegninger tegnet af Lyngbye. Frimærket viser tegningen litra D fra denne rapport to vievandskar, en inskription i klippen på Tinganes i Tórshavn og så de to naturfænomener, rokkestenene i Oyndarfjørður. Denne tegning forbinder Lyngbye med det antikvariske færøske og det antikvarieinteresserede skolare miljø i Danmark.

Værdi kr. 22,00: Tarasavnið Statens Naturhistoriske Museum

H.C. Lyngbyes herbarium er en møjsommelig opsamlet fysisk vidensbank og kan siges at udgøre grundlaget for hele hans status og berømmelse i botanikkredse. Ved hjælp af sit og andres herbarier kunne han studere de tørrede alger og beskrive dem, afgøre deres art og placering i det taksonomiske system efter Linné. Ud fra herbariet og botanisk litteratur kunne han afgøre om arten allerede var beskrevet før, eller han havde fundet en ny art. 
Lyngbyes herbarium blev købt af Botanisk Have efter hans død og er derfor bevaret. Det er ikke kun et bidrag til botanikken, men også at regne som en historisk kilde, der kan perspektivere kilder i andre fagområder, fx Lyngbyes papirforbrug. 

Motivet på dette frimærke er reproduceret efter et ark i H.C. Lyngbyes herbarium på Botanisk Museum. Algen er indsamlet i Hoyvík udenfor Tórshavn 27. juni 1817 og er afbildet på tab 37 Lyngbyes tangbog. Dette speciment er en såkaldt lektotype for denne art, Ceramium secundatum. Det vil sige at dette eksemplar ligger til grund for beskrivelsen af algearten. Ligesom Lyngbyestar sætter sådanne unikke naturvidenskabelige opdagelse Færøerne på landkortet og er et led den færøske nationsopbygning, der pågået i 2-300 år.

De rejsende og eksemplet Lyngbye
Lyngbyes rejse i 1817 indvirkede de kommende generationer på flere områder af færøsk kultur. Foruden det store arbejde inden for botanikken, kom han til at spille en betydningsfuld rolle inden for folkloristik, færøsk litteratur, antikvariske fund og arkæologi. 
Det var foregangsmænd og rejsende som Lyngbye, der fik bevidstgjort andre om fjerntliggende egne som Færøerne. De er en forudsætning for interaktionerne med de lokale forhold og den lokale befolkning, der efterhånden har trukket færøske periferi nærmere Europas metropoler. 

Udover frimærker praktiske anvendelse som betalingsmiddel i postforretninger bliver udgivelserne ofte brugt som nationalsymboler og som redskaber i brandingen af en nation. Et billedemne til frimærke må derfor fortælle noget væsentligt om nationen og dens historie. Når denne fortælling lykkedes, opstår en interaktion mellem branding af nationen og frimærkeemnet, samtidig med, at frimærkeemnet ligeledes får tilført status og anerkendelse. 

Frimærkeserien kan måske medvirke til, at H.C. Lyngbye får den plads i færøsk historie, som han har fortjent.
---

Kilder

Frimærkeserien er planlagt af forskeren Kim Simonsen, PhD, og grafikeren Ole Wich, BA i historie.

Posta: H.C. Lyngbye - FDC m/serie
file:///Users/olewich/Desktop/Stamps.fo.webarchive

På Botanisk bibliotek: Breve fra Lyngbye til J.W. Hornemann og Niels Hofman Bang.

---

Flere tekster fra H.C. LYNGBYE ÅRET 2017:

23. april 2017: H.C. Lyngbye mellem tang og tro

17. april 2017: Fróðskaparsetur Føroya og Lyngbyes star

8. april 2017: H.C. Lyngbye, Kirkjubøstolene og andre færøske oldsager

28. marts 2017: H.C. Lyngbye og fredningen af ruinen i Kirkjubø

18. marts 2017: H.C. Lyngbyes netværk - Hornemann og Hofmansgave

10. marts 2017: Makkerparret Lyngbye og Schrøter 

18. februar 2017: En skotsk færøbeskrivelse: Om færøsk monopol- og frihandel

6. februar 2017: Plantelæren, Hornemann og H.C. Lyngbye

25. januar 2017: Beskrivelse af et portræt

17. januar 2017: Havets lysning


1. januar 2017:  Introduktion til "H.C. Lyngbye året 2017"

H.C. Lyngbye mellem tang og tro

Tangplanten almindelig klotang (Ceramium secundatum) fra Lyngbyes herbarium,

som H.C. Lyngbye fandt og gav latinsk navn den 27. juni 1817 i Hóyvik på Færøerne.

H.C. Lyngbyeåret 2017 markeres med Postas udgivelse af en serie på fire frimærker den 15. maj 2017. Frimærkerne beskriver nogle af de fagområder, hvor H.C. Lyngbye fik afgørende indflydelse på færøsk kulturudvikling. Frimærkerne er tilrettelagt af Ole Wich og Kim Simonsen.

H.C. LYNGBYE ÅR 2017: Botanikeren H.C. Lyngbye startede sin livslange passion for systematisering af planter med at opbygge sit herbarium, da han i årene op til 1810 var sidst i tyverne. Da han flyttede til Fyn efter sin teologiske embedseksamen i 1815, for i første omgang at ernære sig som huslærer, delte han sin botaniske passion med sin arbejdsgiver Niels Hofman Bang på Hofmansgave, der især interesserede sig for alger og tang. Hofman Bangs interesse smittede, for siden koncentrerede Lyngbye sig især om denne plantegruppe. 
Det herbarium af alger og tang, som Lyngbye siden indsamlede og udbyggede hele sit liv, blev ved hans død i 1837 købt af Botanisk have på Københavns Universitet, hvor det i dag befinder sig i Algeherbariet på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Tangforskeren Ruth Nielsen og skabene med Lyngbyes herbarium
på Algeherbariet på Statens Naturhistoriske Museum i København.
Foto: Ole WIch

H.C. Lyngbye på Algeherbariet
Da jeg i begyndelsen af 2015 begyndte mig interessere mig for H.C. Lyngbyes liv og levned, besøgte jeg som noget af det første Algeherbariet i København, hvor Ruth Nielsen, lektor emeritus og algeekspert, viste rundt i den enorme plantesamling. 
Min interesse for Lyngbye og jeg var i gode hænder, for Ruth Nielsen har som deltager i det store internordiske havundersøgelsesprogram Biofar i nittenhalvfemserne, blandt andet gået i Lyngbyes fodspor i sine studier af alger og tang på Færøerne. 
I de mange lakerede træskabe lå H.C. Lyngbyes indsamlede vandplanter omhyggeligt indpakket i små foldede kuverter, der var klæbet på ark efter ark. Jeg ledte specielt efter de arter, som Lyngbye fandt første gang på Færøerne og som siden blev grundlag for den naturvidenskabelige beskrivelse af arten. Men jeg ledte også efter interessante visuelle motiver, der eventuelt kunne bruges til illustrationer til H.C. Lyngbye året 2017.

Begge betingelser fandt jeg i arten almindelig klotang, som Lyngbye kaldte Ceramium secundatum. Frem fra kuverten dukkede det originale eksemplar, der ligger til grund for artens beskrivelse internationalt. Lyngbye fandt arten den 27. juni 1817 i den lille vig ved Hoyvík lige uden for Tórshavn. Det lille rektangulære stykke papir fra herbariet med den opklæbede tangplante egnede sig fint til et frimærke og således blev det. Det færøske postvæsen Postas frimærke med tangplanten som ses herover udkommer den 15. maj 2017, lidt under 200 år efter, at Lyngbye indsamlede det lille eksemplar i den færøske strandkant.

Det dyre papir
Tangforskeren H.C. Lyngbyes store herbarium har repræsenteret og repræsenterer en stor videnskabelig værdi for tangforskerne i hans eftertid, men det afslører også noget om et herbaries økonomiske behov. 
Papir var ikke billigt i begyndelsen af 1800-tallet og til opbygningen af et herbarium kræves papir i betragtelige mængder. Papir til at lægge planterne i pres og langsomt udtørre dem, papir til de store ark til opklæbning planter og kuverter, papir til kuverter til løse plantedele, papir til mærkater, papir til mapper og og til sidst også brevpapir til at holde kontakten til det botaniske netværk vedlige. 
Papir koster, men netop penge var det meste af Lyngbyes liv en mærbar mangel, lige indtil han i 1827, 10 år før sin død, fik det forholdvis lukrative præstekald i Søborg og Gilleleje.

Lyngbyes herbarieark med Chorda lementaria på Algeherbariet.

Den tyske tekst ses på det roterede udsnit til højre.

Foto: Ole WIch.

Den tyske tekst
På arket med arten pølsetang er flere kuverter med tørrede tangplanter. Kuverten nederst til venstre er stemplet ”Specimen originale”, hvilket betyder, at denne tangart taksonomisk er bestemt ud fra dette specifikke indhold. Denne lille indtørrede tangplante er fundet og indsamlet i Kvívík på Færøerne i 1817. Lyngbye ender med at kalde arten Scytosiphon lomentaria, som den officielt hedder i dag. 
I kuvert nummer 3, den største kuvert på arket, er foldet stykke papir om planten fra en bogside med trykt gotisk tekst på tysk. 

Da jeg senere kikker mine fotos igennem skriver jeg en del af teksten af: ”…sich des beschweren/ und were vielliicht seiner Dignitet…” og søger med den på Google, der præsenterer side 154 i »Colloquia Oder Tischreden Doctor Mart. Luthers« under Kap. XIII. Von Sacramenten. Item / von Opffren, Item / von der Tauffe, med nøjagtig samme skriftsnit, som på udklippet i Lyngbyes herbarium. Det er den samme udgave af bogen.

Meget a propos i nærværende reformationsjubilæum 2017 viser det sig, at teksten stammer fra selve reformatoren selv, nemlig bogen med Martin Luthers »Samtaler eller Bordsamtaler«.

Dette er en kendt bog fra 1571 med referater fra den madglade Luthers bordsamtaler i hans domicils spisesal, hvor han dagligt spiste sammen med mange folk og hvor gæster ofte deltog. Snakken gik livligt og her besvarede reformatoren Luther både teologiske og mange andre slags spørgsmål, der sammen med svarene nøje blev nedskrevet og senere udgivet. 

Side 154 handler om forskellige spidsfindigheder vedrørende dåben og teksten indeholder et lettere omskrevet citat fra Luthers »Den store Katekismus« fra 1530, det sidste kapitel om”Forskel på dåbens gyldighed og gavn”. »Den store Katekismus« havde Luther skrevet til sognepræsterne. Luther så dengang gerne, at præsten, ved siden af de nødvendige studier af bibelen, mindst en gang om året gennemlæste og studerede dette værk. 

Titelbladet i Martin Luthers »Samtaler eller Bordsamtaler« med side 154 indsat til venstre. 

Skriftsnittet svarer nøjagtigt til udklippet i Lungbyes herbariekuvert med en prøve af pølsetang.

Luther og Lyngbye
Her, fra gemmerne på Naturhistorisk Museum, dukker en kombination af Luther og Lyngbye op, som man ellers ikke skulle forvente fra den velansete samvittighedsfulde præst i sognet på Djursland. Den mere end to hundrede år gamle teologiske bog fik i Lyngbyes hænder en mere prosarisk og praktisk funktion i naturvidenskabens tjeneste. Med sine 970 sider i godt solidt tyskproduceret papir, var der gode muligheder for at få deponeret mange tørrede tangspecimenter.

Man kunne drillende spørge - Foldede præsten Lyngbye hellere herbariekuverter end hænderne i bøn? Om denne praktiske brug af Luthers ord på papir er et udtryk for, at præsten Lyngbye foretrak tang fremfor teologien, er nok at overfortolke fundet. 
Mon ikke han, på det tidspunkt kuverten blev foldet, var for fattig til at købe papir, eller også, var han af gammel jysk vane fra opvæksten i beskedne kår i Himmerland, blot almindelig sparsommelig. Derfor slagtede og genanvendte han en udslidt gammel bog. 

Passion og præsteembede
Men dette lille udklip fra hans hverdag opklæbet på herbariearket kan fortolkes som et konkretiseret fysisk symbol på den splittelse, der gennem al hans voksne liv var mellem den naturvidenskabelige passion og til brødfaget han udøvede i det religiøse kald. 
Så vidt vi ved, blev både passion og præstekald nu ellers plejet samvittighedsfuldt. Vennen Hofman Bang antydede dette i nekrologen over Lyngbye i 1838: 

”… hans Øje røbede den Varme for videnskabelige Undersøgelser, som stadig besjælede ham. Hans ualmindelige Hukommelse og hans strængt-logiske Undersøgelsesevne bleve understøttede ved en uafbrudt Flid af vedholdende Studeringer, hvorpaa han anvendte enhver Stund, som hans Embedspligter levnede ham. 
… Af hans menigheder var han elsket, og agtet af de Embedsbrødre og Andre, som stode i Forbindelse med ham; thi han var tillige en strængt ordentlig Mand og punktligt nøjagtig i alle sine Forretninger.”

Også brevene fra H.C. Lyngbye til Niels Hofman Bang vidner om frustrationen over den manglende tid til studier af naturen. I februar 1826 skriver Lyngbye: 

Det nytter ikke for en Præst at tænke synderlig Videnskabelighed; thi Embeds Forretninger, og de mangfoldige Skriverier og Indberetninger, som ere os Præster paalagt, levner ikke megen Tid til Videnskaben, det meste Otium er om Sommeren efter Pinsehelligdagene…

De mange brune mapper med de mange herbarieark var en stor del af H.C. Lyngbyes livsværk 

og grundlaget for hans status og berømmelse som algeforsker.

Lyngbye og herbariet
Såvidt kilderne og de løse spekulationer, men de giver et lille fornemmelse af et pauvert præsteliv med botanisering som bibeskæftigelse. 
Man fornemmer Lyngbye siddende i morgenlyset på Gjesing præstegård i det kald, der var en lang økonomisk elendighed, dybt optaget af sit kæreste gøremål, naturvidenskaben. Han arbejder koncentreret med sit herbarium, denne hans møjsommelige opsamlede vidensbank, der udgjorde det fysiske grundlag for hele hans status og berømmelse i det danske rige og i de internationale botanikkredse. 

Med øvede hænder folder og glatter han en herbariekuvert af et tilklippet ark fra stakken med det opsparede papir, skriver med kradsende pen og blæk det latinske navn og indsamlingsted udenpå kuverten, han venter lidt på, at det glinsende brune blæk skal tørre; han klæber derefter omhyggeligt kuverten op på herbariearket og putter de tørrede tangspecimenter deri. Altsammen med sin vanlige omhu og lige så påpasseligt, som kendetegnede alt andet han efterlod til eftertiden.
Da afbrydes han. Kirkeklokken ringer. Den trækker ham bort fra naturstudierne og ind i embedet, over til menigheden, op til hans kirkelige handlinger ved alteret. Måske skulle han at forrette en dåb efter lutheransk skik, som Luther den beskrev i Den store Katekismus? 

Tilbage ligger de velordnede herbarieark i stakke på bordet i studerekammeret. Nogle ark er kun halvgjorte. 

Tohundrede år senere fisker tangforskeren Ruth Nielsen store mapper frem til mig fra de mange lakede træskabe med H.C. Lyngbyes herbarium på Statens Naturhistoriske Museum i Gothersgade i København. Vi blader forsigtigt igennem mappens mange ark. Den store kuvert med den tyske tekst i gotiske bogstaver fanger mit blik. Jeg spekulerer: Hvad er mon historien bag dén?
—

Kilder 

Algeherbariet. Statens Naturhistoriske Museum i København.

Nielsen, R., & Gunnarsson, K. (2001): Seaweeds of the Faroe Islands. An annotated checklist. Fródskaparrit - Annales Societatis Scientiarum Færoensis.

Biofar.

Luther, M. (1571): Colloqvia Oder Tischreden Doctor Mart. Luthers. Gedrückt zu Frankfurt am Mayn / durch Thomas Rebarths Seligen Erben Anno MDLXXI.

Breve fra H.C. Lyngbye til Niels Hofman Bang. Botanisk bibliotek. Biblioteket på Statens Naturhistoriske Museum.

Flere tekster fra H.C. LYNGBYE ÅRET 2017:

17. april 2017: Fróðskaparsetur Føroya og Lyngbyes star

8. april 2017: H.C. Lyngbye, Kirkjubøstolene og andre færøske oldsager

28. marts 2017: H.C. Lyngbye og fredningen af ruinen i Kirkjubø

18. marts 2017: H.C. Lyngbyes netværk - Hornemann og Hofmansgave

10. marts 2017: Makkerparret Lyngbye og Schrøter 

18. februar 2017: En skotsk færøbeskrivelse: Om færøsk monopol- og frihandel

6. februar 2017: Plantelæren, Hornemann og H.C. Lyngbye

25. januar 2017: Beskrivelse af et portræt

17. januar 2017: Havets lysning

1. januar 2017:  Introduktion til "H.C. Lyngbye året 2017"